Skip to main content

UDDANNELSE

På konditoruddannelsen bliver du ekspert i at fremstille kager og søde sager, såsom konfekt, desserter og chokolade.

Du får lov til at arbejde med klassisk bagværk – lige fra formkager og småkager til flødeskumskager og bryllupskager – og dygtiggøre dig i kreativ dekoration med blandt andet marcipan, karamel, sukker og chokolade.

Konditorfaget kræver først og fremmest præcision, omhyggelighed og opfindsomhed – og et godt øje for former, farver og den mindste detalje.
Dernæst er det en branche, der forudsætter akkuratesse, kreativitet og udholdenhed – ikke mindst på grund af de mange timer, hvor du arbejder stående.

Konditoruddannelsen varer 3 år og 7 måneder og rummer en kombination af skole og praktik.
Som uddannet konditor kan du typisk få arbejde hos en bager eller konditor, på et hotel eller i en restaurant eller som selvstændig forretningsdrivende.
Læs mere her

Hos København Konditorlaug ved vi, hvor vigtigt det er at holde sig opdateret fagligt og følge med i branchens bevægelser og udvikling. Vi hjælper derfor gerne vores medlemmer med råd og vejledning om muligheder for videreuddannelse.

KONTAKT OS

Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

KONTAKT BESTYRELSEN