KONDITORLAUGETS HISTORIE
Historien om Konditorlauget tager sin begyndelse en fredag aften, den 12. januar 1866. Her bliver en gruppe af hovedstadens konditorer, på initiativ af de tre konditormestrer Richardt, Munch-Lassen og Reymann, enige om at stifte en forening, der skal tilgodese de københavnske kolleger og deres fælles fag. Konditorerne har indtil da hørt under byens bagere og deres vedtægter, og med etableringen af den nye sammenslutning får konditorne for første gang deres eget forum for pleje af faglige, økonomiske og sociale interesser.
For de københavnske konditorer betyder stiftelsen af lauget først og fremmest, at der bliver skabt fælles opmærksomhed omkring konditornes økonomiske forhold, herunder muligheder for indkøb af råvarer til gode priser, vedtagelse af lønoverenskomster og støtte til branchens værdigt trængende. Herudover opstår der med lauget et øget fokus på at indhente og videreformidle nyttig viden om for eksempel redskaber og teknikker, der kan komme konditoren til gode i hans arbejde.
I 1935, under formand Christian Diemer, får lauget det navn, som sammenslutningen bærer i dag; Konditorlauget, og Diemer bliver laugets første oldermand. Op til da og i årene efter tager lauget en lang række initiativer, med det formål at styrke vilkårene for de enkelte konditorier, faget og branchen som helhed. Heriblandt oprettelse af en skole for konditorlærlinge i 1921.
Konditorlauget har i dag 150 års stolt historie bag sig, og lauget gør sit yderste for at sikre, at foreningens og fagets mangeårige fortælling bliver værnet om for eftertiden – ikke mindst gennem bevarelsen af de mange klenodier, der står til skue i Laugslokalet, beliggende på Gl. Kongevej 159 på Frederiksberg.
Ønsket om at tilgodese medlemmerne og komme dem i møde med sparring, støtte og samvær – fagligt og socialt – er fortsat fundamentet i foreningens virke.